"Danmarks ​rareste opholdssted"

sammenhold

Det er benhårdt at være anbragt uden for hjemmet. Så de ansatte på Bollerskov gør en dyd ud af at stoppe op og minde sig selv og hinanden om, at stedet er beboernes hjem. For de fleste anbragte på opholdsstedet er der simpelthen ikke en anden mulighed lige nu. Så hvis barnet/den unge rager uklar med os, rager de uklar med det meste af det, der føles trygt.

Det er derfor alfa og omega at sikre en god energi på opholdsstedet. Og beboerne lærer, at vi forventer, at der er en ordentlig tone imellem dem, og at de passer på hinanden. Det er et stykke arbejde, der hele tiden skal laves. Men det lykkes langt hen ad vejen og giver dermed et sammenhold, som på nogle punkter kan virke familiært.

Det er også meget vigtigt for opholdsstedet, at børnene forstår, at de er velkomne til at komme ’hjem til Boller,’ når de ikke er anbragt længere. Derfor har vi relationer, der rækker langt ud over selve anbringelsesårene.

Tidligere beboere kommer på besøg i weekender og ferier og er med til at føje til husets positive energi. Dermed oplever de indskrevne børn, at stedets tidligere beboere er kommet videre i livet og stadig gerne vil hjem på besøg. Hvilket jo betyder, at de stadig gerne vil opholdsstedet. Og at opholdsstedet stadig vil dem.

Og de tidligere beboere oplever, at opholdsstedet ikke var fyldt med tomme ord. De er altid velkomne. Det vil sige, at opholdsstedet som livsvidne følger med videre i den unge voksnes liv.

Nyhedsbrev

På nedenstående link kan du se vores seneste nyhedsbrev.

Du er også velkommen til at tilmelde dig vores nyheds-brev og modtage det direkte på din mail​.

hvem er vi

Opholdsstedet Bollerskov

CVR: 20198435​

find os

Boller Slotvej 6, 8700 Horsens

Find vej med Google Map